Som et overordnet princip har vi: At vi vægter udeliv og bevægelse højt.
Dette medfører: At vi i hverdagen skal sørge for, at eleverne får frisk luft og motion både i skolen og SFO.
Vi har udeordning i skolen i 10 frikvarteret i efterårs- og forårssemesteret. 6. klasse må være i gymnastiksalen i alle 10 frikvarterene i vinterhalvåret.
I frikvarteret før frokostpausen skal alle eleverne en tur ud.
I formiddagsmodulerne holdes der pauser i de mindste klasser efter behov, og børnene sendes ud.
Fysisk aktivitet er en naturlig del af den daglige undervisning.
Børnene i SFO-1 og 2 er i efterårs- og forårssemesteret ude hver dag inden eftermiddagsmaden.
Børnene i SFO-0 er ude hver dag og i gymnastiksalen 1 gang om ugen.
Principper i børnehave og SFO på Allindelilleskole.
"Et godt børneliv er et liv, hvor børn har lov til at være børn, har frihed til at udfolde sig – til at udforske sig selv og verden. Børn skal møde modspil og medspil og en mangfoldighed af oplevelser og udfordringer. Børn skal møde voksne der har holdninger – og de skal forstå, at der er sammenhæng mellem de holdninger man har, og det man gør. " ( fra UPLA oplægget)
Det skal være trygt, rart samt sjovt og udviklende at være i børnehaven og SFO
både for børnene, forældrene og medarbejderne.
Da børnenes alder strækker sig fra 3 til ca. 12 år, er grundlaget for principperne, at de tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets alder(udviklingstrin).
1. Dialog og respekt for hinanden.
Dialog og respekt, giver en god kontakt mellem forældre og institution. Det skaber et godt arbejdsmiljø for børn og voksne. Dette giver en tryg hverdag. Det er vigtigt, at alle på institutionen og forældrene føler sig hørt, set og forstået.
På institutionen er det vigtigt, at forældre/medarbejdere giver udtryk for deres forventninger, og at medarbejdere/forældre er lyttende. Det er vigtigt, at medarbejderne på hele institutionen tænker i helheder og tager hensyn til dette. Dette kræver dialog mellem forældre og medarbejdere, samt mellem medarbejderne .
2. Samarbejde
Samarbejdet skal være en vigtig del af arbejdet med børnene. Dette indebærer, at forældre og medarbejdere skal informere hinanden.
Forældrene kan komme med nye ideer til institutionens dagligdag og vide, at medarbejderne bruger de gode ideer, der er mulige af hensyn til helheden på institutionen.
Samarbejdet mellem skole, SFO og børnehave vægtes meget højt. Som minimum afholdes et forældremøde, samt en forældresamtale om året.
3. Tryghed.
Tryghed skabes bl. a. ved, at medarbejderne er omkring børnene. Samtidig er det vigtigt, at der arbejdes med børnenes selvstændighed, således at det enkelte barn, efterhånden som det tilegner sig sociale kompetencer, oplever, at det får mulighed for at bruge sine sociale evner under trygge rammer. Dette betyder, at børn i SFO ikke har samme mængde af voksenkontakt, som børnene vil have det i børnehaven.
4. Leg
Leg skal være en stor del af hverdagen på hele institutionen. Leg er med til at udvikle sociale kompetencer, motorik, kreativitet, fællesskab samt venskaber blandt børnene. Børnene skal derfor have muligheder for at afprøve forskellige lege. Der skal være tilbud af forskellig art, så der sker en vekslen mellem stille lege og mere motoriske lege, som kan tilgodese børnenes forskellige behov. Da vores omgivelser giver os god mulighed for udeliv, prioriteres dette højt.
5. Udvikling.
Da børnene aldersmæssigt er meget spredt (3 – ca. 12 år), må vi arbejde med det enkelte barn og dets aktuelle udviklingstrin. For at kunne udvikle sig, skal man være tryg og glad. Derfor arbejder vi målrettet på at skabe tryghed for børn og forældre.
Da børnene bruger meget af deres vågne tid på institutionen, er det vigtigt, at vi arbejder med deres opdragelse, hvad man må, hvad man ikke må.
6. Så vidt økonomien tillader det, købes godt holdbart legetøj.
7. Børnene præsenteres for gode og sunde råvarer.
Principper for indskolingen 0.-3. klasse
Klasserne samarbejder inkluderende både socialt og fagligt.
Der arbejdes på tværs af klasserne - både i forhold til interesser, fagligt niveau, køn og i forhold til mulighederne for gode sociale relationer eleverne imellem.
Der skabes plads til både individuelle og fælles aktiviteter således, at det enkelte barn/den enkelte klasse oplever sig som en del af et forpligtende fællesskab.
Det tilstræbes at opbygge et miljø, der skaber "lyst til at lære" og hvor leg og læring tilgodeser det hele barn.
-
Faglige, kreative og motoriske aktiviteter indgår som lige væsentlige elementer, så børnenes forskellige måder at lære på tilgodeses.
-
Undervisningstilbudene tilstræbes at tilgodese det enkelte barns udviklingstrin, så selvtillid og selvværd styrkes.
Handleplan for indskolingen:
Det er vigtigt for børns trivsel og selvværdsfølelse, at der er trygge rammer, dette skabes bl.a. ved:
-
at børn, forældre og børnehaveklasseleder/lærere gennem socialt samvær helt fra starten lærer hinanden at kende, så der dannes basis for det fremtidige samarbejde mellem elev, forældre og lærere. Klasselærere og skoleleder er ansvarlige for at hjælpe dette samarbejde i gang ved at sætte klasseforældrerådene i gang med arbejdet – og ved at arbejde sammen med forældrerådene.
(Grundholdningen for samarbejdet er, at klassens trivsel er fælles ansvar).
-
at der arbejdes tæt sammen mellem børnehaveklassen og SFO-0 – incl. "indflyttergruppen", så alle ved, hvad der sker hos hinanden.
-
at der arbejdes efter et fælles værdisæt – samværsregler, der gælder for hele skolen
Model for samarbejde:
-
Samarbejdet mellem 0.-3.kl. er en naturlig del af hverdagen, hvor bevægelse og udeaktivitet styrkes.
Redskaber, der bruges:
-
For at træne børnenes sociale kompetente arbejdes der med materialet "Trin for trin" og "Taktil massage" udfra devisen: Den man rører ved, mobber man ikke.
-
For at give børnene det bedste udgangspunkt for dannelse og uddannelse tager vi altid udgangspunkt i mennesket. Når vi møder mennesket med åbent sind og der, hvor de er udviklingsmæssigt, kan vi hjælpe dem med at styrke deres selvtillid og selvværd.
Revideret 9. aug 2011.
Skolen tilbyder undervisning i alle obligatoriske fag med de vejledende timetal fra Undervisningsministeriet.
Vi tager læseprøver på alle klassetrin og matematik og staveprøver på enkelte klassetrin. Disse prøver bruges ved skole/hjemsamtalerne til at sætte mål for den enkelte elev og i lærerteamet til at tilrettelæge undervisningen for den enkelte elev.
Ligeledes oprettes der elevplan på samtlige elever. Skolen deltager i de nationale tests.
Eleven laver i samarbejde med lærerne en portefoliemappe, som løbende udgør elevplanen i alle fag